On the trip, our visit at the Federal Reserve Board will include a presentation by Matthew Pritsker on "Financial Derivatives and Systemic Risk to the Economy". The Fed selected the title among several we had suggested, and as most of the participants won't be familiar with this issues, there will be a brief note (after the fold) on this topic. (Work in progress.)
Finansielle derivater
Finansielle derivater er såkaldte afledte instrumenter, dvs. at deres pris og andre egenskaber afhænger af prisen på et underliggende aktiv.
Optioner
Et eksempel kan være en option, som er en ret til enten at købe eller sælge et aktiv, typisk en aktie. Det viser sig fx. at en options værdi afhænger af volatiliteten på det underliggende aktiv, dvs. hvor meget den svinger i værdi.
Se for eksempel på denne side, der indeholder de optioner der er på Googles aktie. Her er et udsnit i skrivende stund:
Disse er call optioner på Google, dvs. at de giver en ret, men ikke en pligt, til at købe Google aktier til en bestemt kurs (strike kursen, som står i fed i søjlen til venstre) inden en bestemt dato. En option der giver mulighed for at sælge aktivet hedder en put option. Kursen på Google er lige nu 315.57. Derfor er alle call optioner med en strike kurs under 315.57 "in the money," hvilket betyder at en som holder denne option umiddelbart kan tjene penge ved at udnytte den. I kurslisten er in-the-money optioner markeret med gult.
Se for eksempel på den nederste linje, GGDJH. Denne er en "out of the money" option der giver retten til at købe en Google-aktie senest den 21. oktober 2005 til en kurs på 340 dollars. Den er senest handlet for 2 dollars. Der er handlet 141 af dem i dag og der er i alt 11376 af denne type optioner udestående. (Hvis man går ind på siden er der en menu øverst under overskriften "Options" der giver adgang til lister over optioner der udløber senere end oktober 2005. Lige nu handles der Google-optioner med udløb indtil januar 2008.)
Hvis jeg tror at Google inden den 21. oktober kommer til at stige til over 340 dollars - fx. 25% til 425 dollars - kunne jeg have købt en masse Google-aktier. Når kursen så er steget, kan jeg sælge aktierne igen og tjene 25% af hvad jeg har investeret, fratrukket transaktionsomkostninger. Omvendt kan jeg risikere at miste 100% af hvad jeg har investeret hvis kursen falder og jeg sælger hurtigt nok.
Jeg kan i stedet købe en option til 2 dollars. Hvis kursen bliver 425 dollars inden den 21. oktober, har jeg tjent 425−340=85 dollars per option, eller et afkast på 4250%. Hvis kursen omvendt falder til under 340 dollars, jeg har bare mistet de 2 dollars jeg betalte for optionen.
Hvis jeg derimod forventer at Google-aktien falder, kan jeg købe put-optioner som giver mig ret til at sælge til en (høj) kurs. Jeg kan også vælge at sælge eller "skrive" en option. Så vil jeg være forpligtet til at sælge (for call-optioner) eller købe (for put-optioner) det underliggende aktiv til strike-kursen hvis køberen af optionen kræver det. Til gengæld får jeg prisen på optionen, kaldet præmien.
Der findes optioner på mange forskellige aktiver. De mest almindelige er optioner på aktier, men man kan også finde optioner på futures, valutaer og på råvarer som fx. soyabønner.

Guan har lige prissat en call option på "kabel" (britiske pund mod dollar) med strike kurs på 1.7700 og udløbsdato den 7. november. Han kan vælge at købe eller at sælge ("skrive") sådan en option.
Swaps
Et andet eksempel på et meget brugt derivat er en swap, hvor der bl.a. findes valutaswaps og renteswaps. En swap er en aftale om at udveksle to betalingsstrømme. Det kan fx. være en variabel rente og en fast rente, eller beløb i to valutaer.
Når den danske stat låner penge i yen på det japanske marked, står staten med en valutakursrisiko - hvis kursen på japanske yen stiger, vil det pludselig blive dyrere at betale ydelserne på lånet. Danmarks Nationalbank kan derfor arrangere en swap, hvor man aftaler at betale et fast beløb i danske kroner og modtage et fast beløb i japanske yen. De japanske yen man aftaler at modtage kan så dække ydelserne på gælden, og staten i så i realiteten et lån i danske kroner.
En virksomhed der låner penge til en kort variabel rente, men ønsker at sikre sig mod risikoen for at renten pludselig stiger, kan indgå i en renteswap hvor man aftaler at betale et fast beløb mod at modtage et variabelt beløb der er fastsat efter markedsrenten. Det arrangeres så det variable beløb svarerer til udsvingningerne i den rente der skal betales på lånet, så virksomheden i realiteten har et fastforrentet lån.
Futures
En future er en aftale om at levere et aktiv til en bestemt pris på et tidspunkt i fremtiden. Traditionelt har futures været handlet i råvarer, fx. råolie, stål, soyabønner eller, som Eddie Murphy gør i filmen Trading Places fra 1983, frossen koncentreret appelsinjuice. For eksempel kan man i skrive stund købe soyabønner til levering i november 2005 til 566 cents per bushel (hver future er dog på 5000 bushels). I dag findes der dog futures på stort set hvad som helst, bl.a. aktier, aktieindeks, valutaer og renter.
En af de mest handlede futures i verden er den råolie-future der handles på New York Mercantile Exchange. Denne future afregnes fysisk ved en olieterminal i Cushing, Oklahoma. Der findes dog også en pendant, e-miNY, der afregnes kontant. Grafen for denne future er vist forneden.
Det særlige ved futures eller optioner med kontant afregning er at der ikke sker en fysisk overlevering af det underliggende aktiv, fx. råolie eller aktier, men at man afregner prisforskellen mellem kontrakt- eller strike-kursen og den aktuelle kurs kontant, i dollars. En future på et aktieindeks, fx. de KFX-futures der handles på Københavns Fondsbørs, afregnes kontant ved at profitten bliver udbetalt i kroner, da det ville være for besværligt og dyrt at skulle afregne med en portefølje af KFX-aktier.
En future på et finansielt instrument som aktier, valutaer eller aktieindeks kaldes en finansiel future.

Kursudviklingen på e-miNY Light Sweet Crude Oil, Nov 2005 (kontant afregning)

Kursudviklingen på 3 måneders Euribor future, Sep 2007
Credit default swaps
Der findes tusindvis af eksotiske derivater på markedet, hvoraf mange ikke handles på børser, men kun direkte mellem investorer, men credit default swaps har fået stigende opmærksomhed i senere tid fordi de ses som en væsentlig kilde til systemisk risiko.
Betragt en erhvervsobligation som denne inkonvertible obligation udstedt af bilproducenten Ford med udløb i 2018 og en kuponrente på 6.5%. En person som køber denne obligation låner penge til Ford og får en vis rente for at give afkald på forbrug nu mod til gengæld at kunne forbruge i 2018. Samtidig bliver han dog også belønnet for at påtage sig en vis risiko, nemlig risikoen for at Ford misligholder obligationen på et tidspunkt mellem i dag og den 1. august 2018.
Hvad gør man hvis man sidder med noget risiko? Man forsikrer sig imod det. En credit default swap er en forsikring mod at en virksomhed går i betalingsstandsning. En credit default swap på Ford koster typisk omkring 500 basispoint. Det betyder at man skal betale 5% om året for at forsikre sig mod at Ford går konkurs. Da afkastet på Ford-obligationen ligger på omkring 9%, og afkastet på en risikofri amerikansk statsobligation er omkring 4%, giver dette god mening.
Forskellen mellem en credit default swap (CDS) og traditionel forsikring er at man ikke behøver at have risikoen for at købe en CDS. I forsikringsverdenen kan man ikke købe forsikring på risiko man ikke har og man bliver kun kompenseret for faktiske skader - jeg kan ikke købe en forsikring så jeg får penge hvis der går ild i dit hus; du kan godt købe den forsikring, men selv da får du kun en udbetaling hvis huset rent faktisk brænder ned eller der sker skade. I et marked med CDS'er kan kreditrisiko derfor handles fuldstændig separat fra den underliggende kredit og man kan satse på at bestemte virksomheder går konkurs.
Ifølge BIS er der globalt udestående CDS'er for omkring 4000 mia. dollars nominelt.
En CDO er ... En syntetisk CDO er ...
Markedet for derivater
OTC ...
Generel ligevægt ...
Formålet med derivater
CAPM
CAPM ...
Spekulation
Spekulation/gamling ...
Hedging
Hedging ...
Transaktionsomkostninger og gearing
Transaktionsomkostninger ...
Imperfektioner i kapitalmarkederne
Uperfekte kapitalmarkeder ...
Syntetiske produkter, Fannie Mae ...
Risikostyring
Hedging ved handel ...
Margin
Systemisk risiko